OPGAVE >> 1. Læs artiklen ”Hvorfor skal man studere?”

HVORFOR SKAL MAN STUDERE?

Når man tænker på den vægt, samfundet lægger på uddannelse, er det underligt at måtte konstatere, at der aldrig tidligere har eksisteret en egentlig uddannelses- eller studieteknologi. Det lyder usandsynligt, men er ikke desto mindre sandt. Der fandtes en skoleteknologi, men den havde ikke ret meget at gøre med uddannelse. Den bestod af teknologien om, hvordan man går i skole, hvordan man bliver undervist, og hvordan man bliver eksamineret, men der fandtes ingen reel uddannelses- eller studieteknologi. Folk oplever, at det er svært at nå deres mål, fordi de mangler denne teknologi. Det er således af yderste vigtighed for alle at vide, hvordan man studerer.

Den første lille låge, der må åbnes, når man giver sig i kast med et studium, er viljen til at vide. Hvis denne låge forbliver lukket, er man tilbøjelig til at havne i et uddannelsessystem, der kun består af udenadslære ord-for-ord, hvilket ikke vil resultere i nogen tilegnelse af viden. Et sådant system producerer kun kandidater, der muligvis kan gengive kendsgerninger som papegøjer, men som ikke har nogen reel forståelse eller evne til at udrette noget med det, de har lært.

Med hvilket formål studerer man da? Indtil man får afklaret det, kan man ikke få en intelligent aktivitet ud af det.

Nogle studerende studerer for at få deres eksamen. Den studerende tænker for sig selv: ”Hvordan skal jeg gengive dette, når jeg bliver stillet et bestemt spørgsmål?”, eller ”Hvordan skal jeg bestå min eksamen?” Det er fuldkommen fjollet, men det er beklageligvis, hvad mange studerende har gjort på universitetet.

Lad os tage en mand, der har bygget huse i mange år, som en dag får en assistent, der lige er blevet uddannet i husbygning på universitetet. Han går op i limningen! Den akademisk uddannede mand har studeret det i årevis, og alligevel ved han intet om det; og den praktiske mand kender ikke grunden.

Grunden er, at den mand, der lige har gået på universitetet, studerede alle sine materialer, så han kunne blive eksamineret i dem; han studerede dem ikke for at kunne bygge huse. Manden, som har arbejdet ude i det praktiske liv, er ikke nødvendigvis bedre i det lange løb, men han er helt sikkert i stand til at få husene bygget, fordi alt, hvad han har studeret, tager udgangspunkt i spørgsmålet: ”Hvordan anvender jeg dette på at bygge huse?” Hver gang han ser en annonce eller noget litteratur eller noget andet, stiller han sig dette spørgsmål, mens han læser: ”Hvordan kan jeg bruge dette på det, jeg laver?”

Det er den grundlæggende og vigtige forskel på et praktisk studium og et akademisk studium.

Det er grunden til, at folk ikke klarer sig i praksis, når de har bestået deres eksamen.

I stedet for at kigge på det, der står, og tænke: ”Vil jeg blive spurgt om dette til eksamenen?” ville det være meget bedre, hvis man stillede sig spørgsmålet: ”Hvordan kan jeg anvende dette materiale?” eller ”Hvordan kan jeg virkelig bruge det?”

Gjorde personen det, ville han få meget mere ud af det, han studerer, og han vil være i stand til at bruge det, han har studeret, i praksis.

Den studerende, der ved det hele

Når det drejer sig om selve det at lære, er det første datum, der skal læres, og den primære forhindring, der skal overvindes: Man kan ikke studere et emne, hvis man tror, man ved det hele i forvejen.

En studerende, der tror, han ved alt, hvad der er at vide inden for et fag, vil ikke være i stand til at lære noget inden for dette fag.

En person er måske allerede bekendt med et emne fra tidligere, og fordi han har haft succes inden for det område, har han nu den idé, at han ved alt om det. Hvis sådan en person tog et kursus inden for det fag, ville han studere gennem et filter af ”Jeg ved alt om dette”.

Med den forhindring undervejs, kan man gå fuldstændigt i stå i sit studium og ikke komme videre.

Det gælder studerende inden for alle fag.

Hvis man kan beslutte, at man ikke allerede ved alt, hvad der er at vide om et emne, og kan sige til sig selv: ”Her er noget at studere, lad mig studere det,” kan man komme over denne forhindring og blive i stand til at lære.

Det er et meget, meget vigtigt datum for alle studerende. Hvis man forstår det og bruger det, så ligger vejen til viden vidt åben for én.

metoderne til anvendelse af en færdighed eller videnskab i modsætning til ren og skær viden om selve videnskaben eller færdigheden. I Scientologi henviser udtrykket teknologi til de metoder, som L. Ron Hubbard udviklede, til anvendelse af Scientologi principper med henblik på at forbedre sindets funktioner og rehabilitere åndens potentiale.